Succeshistorier

Godt i gang med vægttabsforløbet giver mine første kunder her udtryk for deres oplevelse af processen hos Liv i Balance.

Læs med og se, om disse udtalelser kan inspirere og motivere dig til at nå dit mål!
 

31.10.10

Gode samtaler og positiv tænkning gjorde det nemmere ...

Da jeg startede hos Karin var det egentlig ikke motivationen til at starte et vægttab, jeg manglede. Beslutningen var taget, men jeg manglede alligvel lige det sidste til at komme i gang.

I starten var det en rigtig god øvelse at skrive kalorier op, og ret hurtigt fik jeg styr på, hvor meget jeg måtte spise, og hvordan det skulle fordeles. Fik gode ideer til hvad dagens måltider kunne bestå af indenfor det antal kalorier, jeg skulle indtage og i forhold til anbefalingerne i kostkompasset.

De ugentlige vejninger og samtaler har været rigtig gode for mig. De har hjulpet mig til at holde fokus på mit mål og har givet mig mulighed for at læsse alt det af, som jeg kæmper med i mit vægttabsforløb og samtidig få god snak om, hvad jeg kan gøre i forskellige situationer.

Karin har fortalt mig en del om ”tanker der slanker”, som jeg synes er ret spændende - det med at vende sine tanker til noget positivt i stedet for at fokusere for meget på det negative. 

Det, tror jeg, har gjort, at det egentlig ikke har været så svært at opnå mit vægttab - som nu er oppe på 10 kg.

Jeg er også overbevist om, at de aldrig kommer på igen!

Annemarie Lyder, 32 år, Kullerup

27.10.10

Mit liv i balance...

For mig har det betydet meget at gå hos Karin.

Jeg har prøvet Vægtvogterne, men det var for kaotisk, da man var flere på holdet - hos Karin er man den eneste.

At skrive kalorier op er en rigtig god ting, da det er nemmere at få styr på, hvor meget man spiser.

Jeg har tabt 5 kg rent fedt, siden jeg startede, og havde jeg kunnet dyrke motion, havde jeg sikkert tabt mig endnu mere og hurtigere.

Max, 69 år, Ullerslev

20.10.20

Masser af motivation og selvværd ...
 
"Liv i Balance har inspireret og motiveret mig til at starte på en frisk og gøre kostomlægning til en fast del af min hverdag.
 
Jeg har fået selvtillid og mod på at lægge mine kostvaner om, så jeg kan være tilfreds med min krop resten af livet.
 
Liv i Balance har gjort det muligt for mig, at nyde hverdagen med sund mad og masser af selvværd."
Linet Pihl, 24 år, Kullerup

30.09,.10

Et tungt hjerte i en for tung krop ...

"Jeg kom til ’Liv i balance’ med mit overvægtsproblem, som jeg havde opgivet at gøre noget ved. Det forekom mig helt uoverskueligt, og mit humør og min selvfølelse havde længe været i bund.

 Karin Schultz hjalp med at sætte det hele i system, og jeg har nu i 7 uger spist dejlig varieret og sund mad, og allerede tabt mig næsten halvdelen af det, jeg gerne vil tabe mig – uden sult.

Det føltes fra starten slet ikke som en slankekur fyldt med begrænsninger eller ’hade-mad’, man ikke kan lide at spise – det føltes ærlig talt som en lettelse: God mad i passende kalorieafgrænsede mængder, som uundgåeligt ville medføre et vægttab!

Og man får al mulig hjælp, bl.a. adgang til en flot hjemmeside med opskrifter osv.

 Samtidig har jeg ved den ugentlige vejning kunnet snakke løs om det, der har været svært for mig i forbindelse med kostomlægningen – ja, alle mulige livssituationer og problemstillinger, som ’driller’ eller gør ondt, har Karin tålmodigt lagt øre til og hjulpet med at forholde mig mere konstruktivt til.

 Jeg vil gerne medgive Karin Schultz og firmaet ’Liv i balance’ min varmeste anbefaling. Hvis du har opgivet dig selv, som jeg havde, og ikke rigtig tror, det er muligt at ændre din vægtsituation, så giv lige Karin din sidste chance – det kan blive vendepunktet!

Her får du oveni kostvejledningen også hjælp til at tænke godt om dig selv og blive din egen bedste ven - noget, som jeg stadig er i gang med at lære og mærke betydningen af."

Birgit Madsen, 44 år, Ullerslev